kommentar af Mogens Engelund

Jeg er desværre ikke selv i besiddelse af en kuglegrill, men desuagtet hænder det da, at man indimellem udsættes for nogle af de fristelser, en sådan kugle kan udvirke. Et af disse små gastronomiske mirakler oplevede jeg i går, hvor Steffen løftede hele selskabet op på et højere niveau, da han præsenterede sin version af den underfundige ølkylling.

Her er de så !! ... Steffens to Ølkyllinger - med bagte kartofter i baggrunden !

Jeg har i årevis ment, at den klassiske grillkylling har ligget underdrejet, mens den har ventet på et generationsskifte. Og jeg blev rimeligt overbevist om, at selvom der måske kommer enkelte “dåse pip”, så er ølkyllingen en værdig aftager for den aldersstegne klassiske grillkylling.

Prøv den! – smag den! – og bedøm selv!

Opskrift på “Ølkylling” eller “pip på dåse”:

Hovedingredienser:
- 1 kylling (ca. 1100-1200 gram)
- 1 dåseøl – hvor halvdelen drikkes…..

Krydderiblanding (smøres uden på kyllingen):
- 1½ spsk. olivenoli
- 1 tsk. dijonsennep
- 1 tsk. finthakket løg
- 1-3 fed knust hvidløg
- 1 tsk. paprika (gerne røget)
- ½ tsk. spidskommen
- ½ tsk. stødt koriander
- Salt + friskkværnet peber

Øllet i dåsen krydres med krydderurter:
- tørrede, letknuste enebær
- tørret eller frisk rosmarin, timian, m.m.

Åbn dåsen, drik halvdelen af indholdet og kom derefter krydderierne i dåsen.  HUSK: – at vaske dåsen inden den åbnes !!

Fjern evt. indmad fra kyllingen. Rens den, dup den tør og krydr den indvendig med lidt salt og friskkværnet peber. Gnid krydderiblandingen godt ind i kyllingen udvendig og sørg for at den er godt smurt ind overalt (brug en pensel, ske eller renvaskede fingre. Tilføj evt. lidt groft salt og friskkværnet peber.

Monter kyllingen på den velkrydrede og halvt fyldte (el. halvt tømte) øldåse. Halsåbningen lukkes med en kødnål. Hvis du klipper det yderste af benene er det nemmere at få kyllingen til at stå. Større kyllinger end 1100-1200 gram kan faktisk ikke være under låget på grillen.

Det er i øvrigt en god iden at lægge lidt krydderurter (eksempelvis friske kviste af rosmarin, timian, hvidløg, citronskiver el. lignende) i drypbakken sammen med lidt vand.

Sæt kyllingen på risten og steg den i 1-1½ time ved inddirekte varme. Løft ikke låget mens kyllingen grilles, men nyd de skønne dufte der breder sig. Sørg for at ventilationshullet vender væk fra kyllingen mens den steger..

Når kyllingen er færdig fjernes den fra grillen. – Det er en rigtig god ide at være 2 om opgaven, for både kylling og øldåse er meget varme !!

Skær derefter kyllingen ud i passende stykker og server den med det samme. Lav evt. bagte kartofler på grillen samtidig.

Når du laver “Ølkylling” eller “Kylling på dåse”, så er en af “grundreglerne” i øvrigt, at man ikke løfter låget på grillen undervejs. Den kommer til at smage vidunderligt, og med skindet så sprødt som man aldrig har set det før. Selv personer, som eller afholder sig fra skindet kan slet ikke holde sig fra det! … Og det er nem og lækker gæstemad. Den passer sig selv fra den sættes på grillen og 1-1½ time frem, netop fordi det bedste resultat som sagt opnås, hvis låget ikke løftes undervejs … til gengæld belønnes man med de skønneste grilldufte undervejs.

Velbekomme!

… hvodden gjor’ han??

Filmen kan ses og genses både her på bloggen og på YouTube (tryk bare her)!

Velbekomme!
mogens

Komfur fra Jens Hansen, anno 1897

… datidens komfurer var af varierende beskaffenhed. Perioden var kendetegnet ved at være en overgangsperiode fra det åbne ildsted til en mere hensigtsmæssig inddævning af ild og varme. De endnu i dag kendte fabrikater Voss og Morsø var blandt de tidligst etablerede (Voss blev grundlagt i Fredericia 1978 og Morsø Jernstøberi på øen Mors i 1953).

Det her viste komfur var et af datidens mest udbredte modeller. De blev fremstillet flere steder i Danmark. Udover det her viste fra Jens Hansen i København er lignende modeller fra specielt Morsø Jernstøberi kendt.

I annoncen for ovennævnte komfur er prisen såmænd fastsat til 17 kr inkl. levering!!

Lågen til fyringskammeret er øverst til højre på forsiden. Der blev fyret med kul, briketter, brænde, trækul, tørv el. lign. Under lågen ses askerummet. Den store låge i venstre side er lågen til ovnen. På komfurets overside ses tre plader med ringe, der kunne fjernes, så gryden kunne sættes ned i et hul der passede til grydens størrelse. I bagerste højre hjørne ses låget til et rum, hvori man varmede vand, dvs. når komfuret var i brug, havde man “automatisk” varmt vand.

… og hvad kostede sådan en svend så?, ja i samme annonce, som billedet er taget fra er prisen såmænd angivet til det fyrstelige beløb af 17 kr frit leveret, og med et tillæg på 2,25 kr, såfremt man ønskede messinggelænder til de to frie sider af komfuret (komfuret var beregnet til montering i et hjørne, hvorfor der kun er to sider frie).

Til sammenligning kostede en af datidens kogebøger mellem 1,50 og 3 kr, så det er omkring 10 gange så meget for et komfur som for en kogebog. Hvis vi ansætter nutidens pris på en kogebog til 200-300 kr, får vi altså en sammenligning der siger at et komfur på dette (yderst spinkle) sammenligningsgrundlag skulle koste 2-3000 kr i dag – og det kan man faktisk godt få et komfur til, selvom mange er betydeligt dyrere. Men det viste komfur var – såvidt jeg kan vurdere – et generelt standardkomfur, og det svarer ganske nøjagtigt til det jeg husker fra min mormors gamle køkken.

Dukkekomfur i jern fra Morsø Jernstøberi (bemærk at ovnlågen mangler) samt diverse køkkenudstyr. Komfur m.m. er fra ca. 1900 og fra Roskilde Museum

Komfurerne var også populære blandt børnene, og det var da under alle omstændigheder også blevet markant lettere for pigerne at skulle deltage i køkkenet, selvom mange måtte leve med jævnlige brandmærker fra berøringer af det varme komfur eller de endnu varmere ringe eller låger.

Populariteten viste sig også i form af fremkomsten af dukkekomfurer, som bl.a. det viste fra Morsø Jernstøberi, som var en rimelig tro kopi af det rigtige komfur.

Dukkekomfurerne kunne endog opvarmes med en lille sprit- el. petroleumsbrænder og det gjorde det selvfølgelig ikke mindre interessant.

Velbekomme!
mogens

Jagten på historiske informationer, som er anvendelige i madkulturelle sammenhænge, har indimellem bragt uventede oplevelser med sig. Således også tidligere i dag, hvor jeg kiggede rundt i udstillingerne på Roskilde Museum i min søgen efter genstande fra “Oldemors Køkken”. Jeg blev – som så ofte før – fanget af et pressemøde. Anledningen var at Roskilde Museum officielt præsenterede “Spillet om Danmark”, et PC-spil for 5.-8. klasse om kristendommens indførelse i Danmark. Det har umiddelbart ikke meget med Oldemors Køkken at gøre, men Oldemor kendte utvivlsomt Harald Blåtand, som er en af spillets figurer, hun var også kristen samtidig med at hun også havde en hel del vikingeblod i årerne, og det hele havde da i hvert fald også rigtig meget med historie at gøre, så jeg koncentrerede mig om emnet.

Louise Dahl Christensen fra Roskilde Museum introducerer Spillet om Danmark, og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen står klar til at guide Jonas, Mikkel, Asbjørn og Michael fra Østervangskolen gennem spillet

Spillet om Danmark er et nyudviklet historisk computer-strategispil, som tager sit historiske udgangspunkt i slutningen af vikingetiden i den periode, hvor Harald Blåtand samler det danske rige og gør danerne kristne. Med god humor og engageret speak af spillets instruktør Gunnar Wille stilles de 2-4 deltagere over for en række historisk-realistiske dilemmaer, hvor spillernes valg bliver afgørende for deres egen og for Danmarks videre skæbne i spillet.

Spillets dilemmaer tager udgangspunkt i vikingetidens kultur og skikke stillet op over for de forandringer, som den kristne tro og kultur introducerer. Samtidig er der i dilemmaerne involveret en balancegang mellem kongens og fyrstens ønske om at opretholdelse magten, opbakning og loyalitet fra hans styrker (som elsker traditionel – måske lidt ukristen – festivitas m.m.) samtidig med at introduktionen af nye forandringer, som knytter sig til udbredelsen af kristendommen via missionærer, biskopper, m.m. er en af de forudsætninger, som er med til at knytte det nye rige sammen på et nyt fælles etisk, moralsk og kulturelt grundlag.

Jonas udvikler sin landsby

Spillet foregår i en virtuel udgave af vikingernes verden, men bygger på historiske facts. Spillet er udviklet til brug på 1 PC, som spillets 2-4 spillere hele tiden må skiftes til at anvende. Spillets informationer og dilemmaer dukker op i små infobokse på skærmen samtidig med at de også lyder ud af PC’ens højttaler, så alle deltagere har mulighed for at reflektere over spørgsmålet og dilemmaet.

Louise Dahl Christensen fra museet og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen bag spillet fremhævede, at det havde været deres intention at skabe et spil som ville inddrage eleverne og gør dem aktive og deltagende, samtidig med at spillet kunne give deltagerne en viden, som de kan relatere til nutidens moralske, kulturelle og etiske dilemmaer.

Som spillet skred frem viste det sig hurtigt, at de fire spillere konstant diskuterede dilemmaerne, og at den “ulempe”, at der “kun” var 1 PC til fire spillere, til overmål blev opvejet af den aktive medinddragen og diskussion, som alle deltagere udviste. Det var ikke nødvendigt at f’ølge med på skærmen, via højttaleren blev dilemmaerne offentliggjort, så alle spillere kunne gøre sig deres overvejelser og knytte kommentarer til den aktive spillers valg. I overensstemmelse med de historiske kendsgerninger er der inddraget konfrontationer mellem deltagerne og fiktive grupper. Slagscenernes voldsomhed udgøres af fint afstemte lydfrekvenser og en grafik, som – inden for den korte tid, som slagene udspiller sig over – rent faktisk viser slagenes udvikling.

Mikkel i kamp mod fremmede styrker

I slagene er indbygget komponenter, som inddrager den strategi, som den pågældende spiller har valgt, dvs. om der eksempelvis satset entydigt på militær oprustning, eller om der støttes med missionærer, m.m. Styrkelse af vikingernes traditionelle Asa-tro giver bedre resultat i kampe, mens styrkelse af Kristendom styrker spillerens indflydelse.

Spillet er inddelt i faser på ca. 20 min., som svarer nogenlunde til den tid, der er til rådighed i en lektionstime i folkeskolen. Såvidt jeg umiddelbart kan overskue, så er spillet – i sin nuværende form – beregnet til et forløb, der egentlig ikke overstiger 3 faser. Det mener jeg er en styrke ved spillet, så det ikke bliver et evighedsspil. Man kan sagtens spille videre i timevis (jeg har netop checket!), og jeg opdagede faktisk først mange af spillets små finesser meget sent i spillet, men det er da også kun en styrke, som giver lærere og spilvejledere øgede muligheder for at inddrage større viden og bredere indsigt undervejs. Jeg vil ikke her afsløre hverken strategier eller andet, blot opfordre til anvendelse af spillet.

Der er masser af muligheder til at søge supplerende historisk information undervejs, herunder informationer, der kan belyse, hvad den enkelte spillers score er et udtryk for.

Spillet om Danmark er udviklet med støtte fra Uni-C – Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning, til udvikling af digitale undervisningsmaterialer, med midler fra den såkaldte E-museumspulje, hvorfra museet har modtaget ½ mio. kroner. Roskilde Museum har produceret PC-spillet i samarbejde med manuskriptforfatter Jacob Wille, instruktør og børnebogsforfatter Gunnar Wille, grafiker Niels Dal Valentin, E-learningkonsulent Niels Østergaard, og produktionsselskabet Fabulab. Elever på Østervangskolen i Roskilde har undervejs testet spillet.

Læs mere om spillet på Roskilde Museums hjemmeside. – og hvis du har tid og lyst kan du starte Spillet om Danmark ved at trykke her!

Derefter fortsatte jeg min tidligere planlagte rundtur blandt museets samlinger, på min jagt efter ting og sager fra Oldemors Køkken, og jeg kom uafladelig til indimellem at tænke på de valg og dilemmaer, som min oldemor og andre af hendes samtidige har været stillet overfor, men det vil jeg behandle en anden gang.

Eksempelvis blev retten “Koldskaal“ dengang (altså i denne kogebog) defineret som en afkølet efterret eller mellemret bestående af sødet kold hvidtøl krydret med citronskal og sødet efter behag.

I datidens sprog hedder det:

“2 Potter (dvs. ca. 2 liter)  Hvidtøl hældes i Terrinen, hvori kommes et Stykke Citronskal; det staar tildækket et Par Timer og sødes efter Smag.
Kort før Anretningen lægger man nogle Rugtvebakker i Terrinen, eller man kan servere almindelige smaa Tvebakker til.”

Kærnemælkskoldskål fandtes imidlertid også, ligesom andre varianter med eksempelvis jordbær eller Rødvin!

Opskriften på Koldskaal med Rødvin følger her:

“1 Flaske Rødvin blandes med 3 Potter (ca. 3 liter) Vand og 1 Pægl (ca. ¼ liter) Kirsebærsaft, Sukker efter Smag.
Spises med smaa Tvebakker.”

Så må den frokost vist være vel overstået!

Velbekomme!
mogens

Her er den, oldemors kogebog - indbundet i brunt karduspapir!

Bogen, som er fra 1904, fandt vi for nylig i forbindelse med min mors flytning. Den er helt efter datidens forskrifter indbundet i brunt karduspapir (alm. indpakningspapir). Papiret er forsynet med klistermærker, som indikerer at det tidligere har været anvendt til indpakning omkring juletid. Måske er det det selvsamme papir, som har været pakket om bogen, da den måske har været en julegave fra min oldefar til min oldemor. Den del af historien fortoner sig i ukendskabens dunkle lys, hvorfra bogens mange opskrifter til gengæld fortsat funkler efter at de er blevet bearbejdet og lagt ind på den dertil dedikerede website, som jeg kalder for Oldemors Kogebog eller Opskrifter fra Oldemors Køkken.

Her vil komme opskrifter og forskellige artikler og informationer, som relaterer sig til “det historiske køkken”, først og fremmest i relation til “dansk madkultur”. Hovedparten af opskrifterne er fra perioden 1890 til 1910, men der vil også løbende komme masser af interessante opskrifter fra andre karakteriske perioder, der har været med til at kendetegne udformningen af den danske madkultur.

Jeg vil som opdateret historisk køkkenskriver anvende denne blog til løbende informationer om de seneste udviklinger fra “Min Oldemors Køkken”, samtidig med at jeg også vil informere om nogle af de aktiviter af lignende karakter, som foregår uden for rammerne af “Min Oldemors Køkken”, bl.a. i resten af Verden!

Rent tidsmæssigt vil jeg ikke holde mig tilbage fra også at sprænge alle mine oldemødres rammer, og kombinere det bedste af deres med nutidens og fremtidens muligheder … en ren historisk gastronomisk fusion i blog-format!

Velbekomme!
Mogens Engelund